Nyhed! Vi lancerer nu WX Axe og WX Apex - Se alle produktnyheder her!
Handelsbetingelser - B2B
Generelle oplysninger om virksomheden:
Juridisk firmanavn: Wiley X EMEA, Filial af Wiley X EMEA, LLC, USA (herefter benævnt Wiley X)
Adresse: Søndergade 8-10, 7570 Vemb, Danmark
CVR-nr.: DK 30 24 82 52
E-mail: B2C: e-com@wileyx.eu / B2B: info@wileyx.eu
Telefon: +45 96 93 00 45
Websites: wileyx.dk, wileyx.eu, wileyx.de, wileyx.co.uk
Betalingsmidler: Bankoverførsel, Dankort, eDankort, Mastercard, Mastercard Debet, VISA, VISA Elektron, Maestro, Anyday, Eurocard, Diners Club og MobilePay. Betalingsmidler kan variere mellem B2C og B2B samt være landebestemt.
Leveringsområder: Europa, Mellemøsten, Afrika, Indien
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af varer fra Wiley X og er opdelt i betingelser for B2C (Business to Consumer) og B2B (Business to Business). Køb af varer kræver accept af handelsbetingelserne. Handelsbetingelserne er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning med forbehold for afvigelser ved eksportsalg udenfor EU.
1. B2C: Salg til private forbrugere (Business to Consumer)*
1.1. Bestilling
Når du bestiller varer på vores hjemmeside, modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail. Købsaftalen er først bindende, når du modtager en endelig bekræftelse fra os i form af en faktura. Der forbeholdes ret til at annullere en ordre ved almindelige åbenlyse pris- og/eller produktinformationsfejl.
1.2. Priser og betaling
Alle priser er inkl. gældende moms, medmindre andet er angivet. Betaling skal ske via et af de tilgængelige angivne betalingsmidler. Beløbet trækkes først, når varerne afsendes.
Hvis du bestiller varer til levering udenfor den Europæiske Union, kan din ordre være omfattet af øvrige gebyrer og skatter som Wiley X ikke kontrollerer. Alle ordrer sendes fra vores lager i Danmark.
1.3. Levering
Vi leverer varer i de angivne leveringsområder. Leveringstiden er normalt 1-8 arbejdsdage afhængig af destinationen. De forventede leveringstider kan variere i spidsbelastningsperioder. Vi garanterer levering inden for 30 dage, såfremt at varerne er på lager og betalingsbetingelserne er indfriet, medmindre kunden bliver informeret om andet.
Leveringsomkostningen varierer efter ordrens størrelse og påhviler kunden, medmindre andet tydeligt fremgår. Leveringsomkostningen fremgår i bestillingsfasen og ligeledes på ordrebekræftelsen, der tilsendes pr. e-mail, når ordren er fuldført.
1.4. Fortrydelsesret
Fortrydelsesretten skal gøres gældende, der hvor du har købt din vare.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer.
Hvis du har købt dine varer hos os og ønsker at benytte fortrydelsesretten, skal du meddele os dette skriftligt via nedenstående formular. Du skal returnere varen i original emballage og ubrugt stand. Med respekt for originalemballagen må varen dog kortvarigt afprøves, som var den købt i en fysisk butik.
Du afholder selv forsendelsesomkostningerne og risiko ved brug af din fortrydelsesret.
Du finder formularen til brug ved fortrydelsesret her: Formular til fortrydelsesret
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os ovenstående oplysninger. Husk at vedlægge et købsbevis, fx kopi af din ordrebekræftelse eller faktura.
Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, returnerer vi den vedrørende betaling, inklusive eventuelle leveringsudgift (dog kun mindst bekostelige leveringsudgift) og eksklusiv vores eventuelle told og import udgifter.
Tilbagebetalingen sker via det betalingsmiddel, hvis muligt, du har anvendt ved købet. Betalingen returneres indenfor 14 dage, regnet fra modtagelsen af returvaren eller modtagelse af dokumentation for at varen er returneret til ovenstående adresse.
Undtagelser: Fortrydelsesretten gælder ikke for specialfremstillede varer eller varer, der er tilpasset efter dine specifikationer.
1.5. Gavekort, rabatkoder og kampagner
Gavekort der er udstedt gratis, kan ikke forlanges indløst kontant. Rabatkoder kan ikke kombineres med andre gavekort, rabatkoder eller tilbud.
Hvis en vare tilbydes gratis ved køb af en anden vare (typisk ved en kampagne), kan den vare der tilbydes gratis ikke ombyttes eller forlanges indløst kontant. Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal alle de omfattede varer returneres i samme forsendelse.
1.6. Reklamationsret
Du skal gøre din reklamationsret gældende, der hvor du har købt dine varer.
Du har som forbruger 2 års reklamationsret. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede på leveringstidspunktet. Hvis du opdager en fejl, skal du kontakte os hurtigst muligt via nedenstående formular og senest indenfor 2 måneder efter konstateringen af fejl eller mangler. Ved godkendt reklamation vil vi reparere eller erstatte varen uden omkostninger for dig.
Du finder formularen til brug ved reklamationsret her: Formular til reklamationsret
På briller ydes der desuden livsvarig reklamationsret ved produktionsfejl på materialer og/eller dens udførelse, der ikke er direkte synlige eller konstaterbare ved leveringstidspunktet. Den livsvarige reklamationsret gælder dog ikke briller med styrkeglas samt briller med farveskiftende glas.
Undtagelser for livsvarige garanti:
- Varer købt via Amazon, eBay eller andre uautoriserede tredjeparts websites eller forhandlere.
- Skader opstået ved almindelig brug, inklusiv, men ikke begrænset til ridsede glas og stel, overflade skader grundet interaktion med forskelle kemikalier eller væsker samt uhensigtsmæssig anvendelse af varen.
- Mangler opstået ved bortkomst eller tyveri.
Farveskiftende- og laserbeskyttelsesglas, har efter første gang de udsættes for ultraviolet belysning (UV-lys) en forventet levetid på 18 måneder.
Medmindre andet dokumenteres, betragtes ibrugtagningen og dermed UV-belysningens påbegyndelse som værende på leveringstidspunktet. Farveskiftende- og laserbeskyttelsesglas bør derfor opbevares på en sådan måde at de ikke udsættes for UV-lys når de ikke anvendes.
1.7. Ansvar og force majeure
Wiley X kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering som følge af forhold uden for vores kontrol, såsom krig, strejker, naturkatastrofer eller andre uforudsigelige hændelser.
2. B2B: Salg til erhvervskunder (Business to Business)**
2.1. Bestilling og aftaleindgåelse
Bestilling af varer kan foretages via vores hjemmeside, e-mail eller telefonisk. En aftale er først bindende, når Wiley X har bekræftet ordren skriftligt i form af en faktura. Vi forbeholder os retten til at ændre eller annullere tilbud og ordrer i tilfælde af fejl eller manglende lagerbeholdning.
2.2. Priser og betaling
Alle priser er ekskl. moms, afgifter og forsendelsesomkostninger. Betalingsbetingelserne er jf. de anførte på nærværende ordrebekræftelse, medmindre andet er aftalt. Ved forsinket betaling forbeholder vi os retten til at annullere ordren eller opkræve renter og gebyrer i henhold til gældende lovgivning.
Hvis du bestiller varer til levering udenfor den Europæiske Union, kan din ordre være omfattet af øvrige gebyrer og skatter som Wiley X ikke kontrollerer. Alle ordrer sendes fra vores lager i Danmark.
2.3. Levering og risikoovergang
Levering sker EXW (Ex Works) vores lager, medmindre andet er aftalt skriftligt. Risikoen for varen overgår til kunden ved afhentning eller overdragelse til fragtfører. Leveringstiden vil blive bekræftet ved ordrebekræftelse, men vi påtager os intet ansvar for forsinket levering som følge af forhold uden for vores kontrol.
2.4. Reklamationsret
Du skal gøre din reklamationsret gældende, der hvor du har købt dine varer.
Erhvervskunder skal ved modtagelse af ordrer straks inspicere dem for fejl og mangler. Hvis fejl og/eller mangler konstateres, skal disse hurtigst muligt (senest indenfor 7 dage efter modtagelsen) rapporteres via nedenstående formular.
Du finder formularen til brug ved reklamationsret her: Formular til reklamationsret
Erhvervskunder har 1 års reklamationsret. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede på leveringstidspunktet. Ved godkendt reklamation vil vi reparere eller erstatte varen uden omkostninger for dig.
2.5. Ejendomsforbehold
Wiley X forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil fuld betaling er modtaget.
2.6. Ansvar og produktansvar
Wiley X hæfter ikke for indirekte tab, driftstab eller tab af indtjening som følge af forsinkelse eller mangler ved de leverede varer. Produktansvar følger de ufravigelige regler i produktansvarsloven.
2.7. Force majeure
Wiley X kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af vores forpligtelser som følge af force majeure-hændelser, herunder, men ikke begrænset til, naturkatastrofer, krig, strejker, pandemier, transportforstyrrelser eller andre uforudsigelige hændelser uden for vores kontrol.
3. I tilfælde af klage
Hvis du ønsker at indgive en klage, bedes du henvende dig til vores kundeservice via mail. B2C: e-com@wileyx.eu / B2B: info@wileyx.eu. Alternativt har du følgende muligheder:
- Ved bopæl i Danmark: Center for Klageløsning
- Ved bopæl i EU udenfor Danmark: EU-Kommissionens online klageportal
4. Behandling af persondata
Wiley X indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder EU's Databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske Databeskyttelseslov, som du kan læse mere om på vores hjemmeside.
5. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem Wiley X og en kunde (både forbruger og erhvervskunde) skal afgøres i henhold til dansk lovgivning. Værneting for erhvervskunder er Wiley X's hjemsted, mens forbrugere kan vælge at føre sagen ved deres lokale domstol.
6. Ændringer i handelsbetingelser
Wiley X forbeholder sig retten til at ændre disse handelsbetingelser uden forudgående varsel. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på vores hjemmeside og vil gælde for ordrer, der er afgivet efter offentliggørelsen.
Disse betingelser er senest opdateret og gældende fra 1. januar 2025.
*Wiley X definerer en B2C kunde ved:
- En B2C/privat forbruger/kunde defineres som en person, der køber varer til personlig brug, og ikke med henblik på kommerciel eller erhvervsmæssig aktivitet. Forbrugeren handler altså som privatperson og ikke som en del af en erhvervsmæssig virksomhed.
**Wiley X definerer en B2B kunde ved:
- En B2B/erhvervskunde defineres som en kunde, der handler som led i sit erhverv, dvs. en person eller virksomhed, der køber varer på virksomhedens vegne med det formål at bruge dem i en kommerciel, professionel eller forretningsmæssig sammenhæng.
Bemærk: fra 01.01.2025 gælder følgende handelsbetingelser – Læs dem her.
Disse Handelsbetingelser er kun gældende for erhvervskunder.
1. Fortolkning
- Køber: person, firma, virksomhed, administration eller organisation, som køber Varerne af Sælger
- Betingelser: Handelsbetingelserne, der beskrives nedenfor
- Force Majeure: En begivenhed eller omstændighed uden for en parts rimelige kontrol
- Varer: Varerne (eller en hvilken som helst del af dem), som er en del af ordren
- Ordre: Køberens Ordre på Varerne, som angivet på Købers indkøbsordreformular
- Sælger: Wiley X EMEA LLC (WXE)
2. Aftalegrundlag
2.1
Disse Betingelser gælder udelukkende erhvervskunder (B2B). Betingelserne gælder alle køb hos WXE, medmindre andet er blevet aftalt skriftligt mellem WXE og Køber.
Disse Betingelser er ejet og behandlet af:
Wiley X EMEA LLC
Søndergade 8-10
7570 Vemb
Denmark
Virksomhedens moms nr./CVR-kode: DK30248252
Virksomhedens moms nr./CVR-kode (gældende for Købere i Storbritannien): GB378747043
NATO CAGE nr.: R5814
Europæisk DUNS kode: 311242221
2.2
Varer kan bestilles gennem WXEs hjemmeside www.wileyx.dk, via telefon, e-mail eller gennem en WXE-agent. Alle Ordrer, som indeholder data vedrørende styrke, skal lægges via onlinebestilling direkte til WXEs samarbejdspartner, styrkeglasfabrikanten Shamir. Når Køber har logget ind på WXE hjemmesiden www.wiley.dk, kan Køber finde et link til styrkeglasbestilling hos Shamir på Købers startside. WXE modtager ikke Ordrer på styrkeglas over telefonen.
2.3
Når Køber bestiller produkter, er Ordren ikke gældende før Køber har modtaget en ordrebekræftelse.
2.4
WXE er ikke ansvarlig for hverken typografiske fejl, tekniske problemer, leveringsfejl eller lignende situationer.
3. Pris og betaling
3.1
Prisen på Varerne følger den gældende prisliste for det tidspunkt, hvor WXE accepterer Købers Ordre, medmindre andet er aftalt på skrift mellem Køber og Sælger. Alle priser er uden moms.
3.2
WXE handler i valutaerne: GBP, EUR, SEK, NOK, DKK
3.3
WXE er kunde i Danske Bank APS. Se følgende bankinformationer samt punkt 3.5 vedrørende betaling:
Danmark:
Danske Bank
Østergade 4
7500 Holstebro
Danmark
Storbritannien:
Danske Bank A/S London Branch
75 King William Street
London EC4N 7DT
United Kingdom
3.4
Wiley X EMEA LLC Bankkonto informationer:
Currency | Reg. / Sort Code / BLZ | Account Number | IBAN Code | Swift Code |
DKK | 4665 | 4578177124 | DK3030004578177124 | DABADKKK |
GBP | 301281 | 35007059 | GB55DABA30128135007059 | DABAG2L |
EURO | 4665 | 4578179615 | DK9130004578179615 | DABADKKK |
SEK | 1220 | 4665786277 | DK4030004665786277 | DABADKKK |
NOK | 36BB | 4665786269 | DK6230004665786269 | DABADKKK |
Brug venligt dit fakturanummer / kundenummer som reference.
3.5
Køber skal betale fakturaen i dens fulde valuta og i godkendte midler forud for levering, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem Køber og WXE. Betaling skal ske til den konto, der er angivet skriftligt af WXE. Køber skal dække alle omkostninger og gebyrer i forbindelse med valutaomveksling og bankoverførsler, dog dækker WXE selv alle gebyrer i WXEs egen bank.
3.6
Ved for sen betaling vil WXE tilføje 3% i renter pr. måned, plus et ekstra gebyr på DKK 99,00 – EUR 12,5 – GBP 11.00 – NOK 119,00 – SEK 119,00 pr. rykker. WXE vil sende tre rykkere før kravet overdrages til inkassobureauet.
4. Annullering
4.1
En Køber har ikke 14 dages fortrydelsesret ligesom en forbruger har ret til som defineret i det europæiske forbrugerrettighedsdirektiv artikel 9. Men, hos WXE tilbyder vi Køber en ret til at annullere en Ordre, hvis det gøres inden for en specifik tidsramme og gennem de korrekte kanaler.
4.2
Hvis Køber ønsker at annullere en allerede lagt Ordre, skal det gøres ved at sende en e-mail til cancel.order@wileyx.eu med emnet ”CANCEL ORDER”. I e-mailen skal Køber oplyse: Dato for Ordren, Købers navn og efternavn samt et ordrenummer.
4.3
Annulleringer skal foretages inden kl. 10.00 på dagen, hvor Ordren er blevet lagt. Hvis Ordren er lagt efter kl. 14.00, skal annulleringen foretages inden kl. 08.00 den følgende dag. Alle tidsangivelser her følger Central Europæisk Tid (CET +1).
4.4
Ordre med styrkeglas kan ikke annulleres, da de betragtes som individualiserede Ordre.
5.Levering
5.1
Leveringstid. Ordren vil typisk blive sendt den følgende hverdag efter at WXE har modtaget Ordren. WXE sender med UPS, bortset fra levering i Danmark, der foretages af GLS. Den herunder beskrevne forventede leveringstid er dikteret af fragtselskaberne. WXE kan ikke holdes ansvarlig for leveringsforsinkelser eller fragtselskabets service:
- 1 til 3 dage: Danmark, Finland, Holland, Kroatien, Luxembourg, Malta, Sverige, Tyrkiet og Tyskland.
- 3 til 4 dage: Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Island, Italien, Polen, Storbritannien, Tjekkiet, Ungarn, Vatikanet og Østrig.
- 4 til 5 dage: Albanien, Bosnien og Hercegovina, Irland, Kosovo, Letland, Liechtenstein. Litauen, Makedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Nord Irland, Norge, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovenien og Spanien.
- 5 til 6 dage: Bulgarien, Grækenland og Slovakiet.
- 7 til 8 dage: Andorra, Færøerne, Grønland og San Marino.
Hvis Købers land ikke fremgår af listen ovenfor, kan den forventede leveringstid oplyses ved at Køber sender en e-mail til warehouse@wileyx.eu.
5.2
Sporingsnummer. Alle Ordre sendes som pakker til Køber. Et sporingsnummer fra UPS/GLS sendes til Køber via e-mail så snart forsendelsen er afhentet fra WXEs lager. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 12 timer før sporingsnummeret, aktiveres af fragtfirmaet.
5.3
Beskadiget ved levering. Hvis Varer er blevet beskadiget under fragten, skal Køber straks kontakte fragtfirmaet og rapportere skaden.
5.4
Transportforsikring. Alle transportomkostninger inkluderer transportforsikringer i overensstemmelse med det givne fragtfirmas forsikringsregler.
5.5
Fragtomkostninger. Fragtomkostninger er udregnet efter antallet af Varer, deres vægt samt et servicegebyr.
6. Modtagelse af Varer
6.1
Når Køber modtager Varerne, er Køber forpligtiget til at undersøge Varerne for synlige skader. Hvis emballagen er beskadiget og viser andre synlige tegn på defekter, skal Køber kvittere for konnossementet, men med forbehold for skader til pakkens indhold.
6.2
Hvis Køber afviser et produkt, skal Køber altid kontakte WXE kundeservice på telefon +45 96930045 og informere om afvisningen af produktet. Hvis emballagen er intakt, men Køber finder skader eller defekter ved Varerne efter udpakning, kontakt da venligst kundeservice på telefon +45 96930045. Af bevismæssige årsager, skal Køber kontakte WXE på telefon +45 96930045 efter modtagelsen af Varerne. Om det er synlige eller ikke-synlige skader, kontakt venligst kundeservice, så problemet kan blive løst.
7. Reklamation
7.1
Reklamation grundet fejl, defekter eller problemer med bestilling eller ved modtagelse af Varer. WXE tilbyder ombytning eller returnering, hvis Køber, når Køber modtager Varerne, opdager problemer eller fejl i relation til Købers Ordre. Køber skal reklamere inden for ‘rimelig tid’, efter at Køber har opdaget fejlen. Hvis Køber reklamerer inden for 14 dage fra modtagelsen af Varerne, vil reklamationen altid være rettidig. Køber skal straks efter opdagelsen af problemet/fejlen kontakte WXE, for at arrangere refusionen/ombytningen. Alle leveringsomkostninger i relation til returneringen til WXE betales af Køber.
7.2
Reklamation grundet fabrikationsfejl. WXE tilbyder en livsvarig reklamationsret på produkter, hvis problemet skyldes produktionsfejl i materialer og/eller udførsel. Dog er nogle produktkategorier ikke dækket af denne livsvarige reklamationsret. Se venligt sektion 8.1.-8.4. vedrørende WXE produktgarantier, der omhandler produktdefekter i relation til fabrikationsfejl.
7.3
Hvis Køber ønsker at returnere et stort eller skrøbeligt produkt, der kræver særtransport, skal Køber kontakte WXEs kundeservice på telefon +45 96930045 for information vedrørende hvordan og hvor produktet skal returneres til.
7.4
Det er ikke muligt at returnere produktet personligt på WXEs adresse.
7.5
I tilfælde af en returneret defekt eller et forkert produkt til WXE, hvor fejlen i funktionsfejlen, specificeret af Køber, ikke kan findes, vil WXE tilbageholde produktet og opkræve et ekspeditionsgebyr på 15,00€ + forsendelsesomkostninger, før Varen sendes tilbage til Køber. WXE vil sende en faktura på beløbet til Køber og beholde produktet på lageret indtil fakturaen er registreret betalt på WXEs bankkonto.
7.6
Hvis den/de returnerede Vare(r) bliver anerkendt som berettigede af WXE, jf. WXEs reklamationspolitikker og der aftales en refundering af beløbet med Køber, er det essentielt at WXE har de nødvendige information og Købers bank informationer, herunder navn på bank, registreringsnummer og kontonummer. For Købere uden for Danmark, skal WXE også have Købers IBAN- og SWIFT-nummer.
8. Produktgaranti
8.1
WXE Brillegaranti. På alle briller uden styrkeglas er der livsvarig garanti på fabrikationsfejl på materialer og udførelse, undtagen farveskiftende glas, der har en glas-farvetonejusterings levetid på 18 måneder, hvis de er opbevaret korrekt. Købsbevis for behandling af garantisager er altid påkrævet. Den livsvarige garanti dækker ikke normalt slid herunder, men ikke begrænset til, ridsede glas, utilsigtede skader, misbrug og andre tilfælde som WXE fastlægger ikke at indgå under en decideret produktionsfejl. Når WXE modtager returnerede briller, som indgår og godkendes af WXE under garantiretten, vil WXE bestemme om produktet kan repareres eller skal ombyttes. Reparationstjenester på produkter, der ikke godkendes som gældende under Wiley X EMEA LLC garantiregler tilbydes, og afregnes direkte.
8.2
WXE Garanti på styrkeglas. Der foreligger 2 års garanti på styrkeglas på fabrikationsfejl på materialer og udførelse. Den 2-årige garanti dækker ikke normalt slid herunder, men ikke begrænset til, ridsede glas, utilsigtede skader, misbrug og andre tilfælde som WXE fastlægger ikke at indgå under en decideret produktionsfejl. Når WXE modtager returnerede styrkeglas, som indgår og godkendes af WXE under garantiretten, vil WXE ombytte produktet. Købsbevis for behandling af garantisager er altid påkrævet.
8.3
WXE Handskegaranti. Der foreligger 2 års garanti på alle WXE-handsker på fabrikationsfejl på materialer og udførsel. Den 2-årige garanti dækker ikke normalt slid herunder, men ikke begrænset til utilsigtede skader, misbrug og andre tilfælde som WXE fastlægger ikke at indgå under en decideret produktionsfejl. Når WXE modtager returnerede handsker, som indgår og godkendes af WXE under garantiretten, vil WXE bestemme om produktet kan repareres eller skal ombyttes. Købsbevis for behandling af garantisager er altid påkrævet.
8.4
Hvis Køber har et produkt som møder en af de ovenfor beskrevne garantibetingelser, skal Køber udfylde en garantiformular. WXE vil kontakte Køber så hurtigt som muligt herefter. Adgang til formularen kan findes her.
9. Ejerskab
9.1
WXE har det fulde ejerskab af Varerne indtil fuld betaling er modtaget for de bestilte Varer, medmindre en anden betalingsaftale er lavet, se afsnit 3.5. I dette tilfælde overgås ejerskabet fra WXE til Køber, når Varerne har forladt WXEs lager.
9.2
Indtil ejerskab overgives til Køber skal Varerne opbevares og vedligeholdes ordentligt.
9.3
Skader der hører under normalt slid og brug skal erstattes af Køber. Køber er forpligtiget til at holde Varerne brand-, tyveri-, og vandskadeforsikret for den fulde værdi. Køber må ikke bortskaffe de solgte varer på en måde, der kan forringe WXE-produktsikkerheden, herunder pantsætning, leje eller udlån af Varer, uden WXEs skriftlige samtykke.
10. Ansvar
10.1
WXE påtager sig intet ansvar for forsinkelser.
10.2
WXE påtager sig intet ansvar for at sikre at WXE-produkter ikke forårsager: indirekte skade eller følgetab, tab af indtjening, løn, indkomst og opsparinger; tab som Køber kunne have undgået ved rimelige foranstaltninger og skade som følge af force majeure.
10.3
WXE påtager sig intet ansvar som følge af Købers juridiske forhold til tredjemand.
10.4
WXE-briller med styrkeglas skal laves med WXE fremstillede glas. Glas fra WXE er indgraveret med et unikt identifikationstegn. Afvigelser fra dette krav betyder, at WXE fralægger sig ethvert ansvar for brugen heraf.
11. Overdragelse af rettigheder og forpligtigelser
11.1
WXE kan helt eller delvist overdrage eller overføre sine rettigheder og forpligtigelser til tredjemand, herunder tillade, at WXEs rettigheder og forpligtigelser udføres helt eller delvist af underleverandører. Med mindre skriftlig godkendelse er givet af WXE, må Køber ikke overdrage rettigheder eller forpligtigelser til tredjemand.
11.2
WXE tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte/forældede produkter og leveringssvigt fra vores leverandører.
12. Behandlingen af persondata
12.1
Når Køber lægger en Ordre hos WXE første gang, vil Køber blive registreret. WXE registrerer følgende informationer:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Momsnummer
- Evt. Faxnummer
- E-mail
12.2
WXE registrerer Købers oplysninger med henblik på at levere Varer til Køber. WXE registrerer også en alternativ leveringsadresse, hvis Køber har en. Ingen andre oplysninger registreres. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand. Køber har altid ret til at modsætte sig registreringen. Køber har også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af persondata. Læs mere om WXEs lagring af data i WXEs persondatapolitik, som kan findes her. Har Køber kommentarer i relation til dette, send da venligst en e-mail til: info@wileyx.eu.
13. Lovvalg og tvister
13.1
Salget, Betingelserne og enhver tvist eller klage, der opstår som følge af eller i forbindelse med det eller dets genstand eller dannelse, dvs. enhver uoverensstemmelse mellem Sælger og Køber skal afgøres efter dansk ret.
13.2
Værneting. Både Køber og Sælger er uigenkendeligt enige om, at Sø- og Handelsretten i første instans skal afgøre enhver tvist eller klage mellem Køber og Sælger. Subsidiært, vil værneting være retten i Holstebro.
Senest opdateret den 28.11.2023