DanskTyskEngelsk
DanskTyskEngelsk

WILEY X EMEA LLC – HANDELSBETINGELSER, B2C


FIRMA INFORMATION

Wiley X EMEA LLC
Organisationsform: LLC (Limited Liability Company)
CVR. nr. 30248252
Adresse: Wiley X EMEA LLC, Søndergade 8-10, 7570 Vemb, Danmark
E-mailadresse: info@wileyx.eu
Telefonnummer: +45 96930045

BETALING

Du kan enten betale med kort eller MobilePay. MobilePay løsningen gælder kun for vores kunder på det danske marked.

Betalings kort: American Express, Dankort. eDankort, JCB, Mastercard, Mastercard Debet, VISA, VISA Elektron, Maestro.

Der bliver ikke taget gebyr ved betaling med betalingskort.

MobilePay nummer: +45 22 71 53 05.

BANK ADRESSE
Danske Bank
Østergade 4
7500 Holstebro, Danmark

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

LEVERING I DANMARK

GLS forsendelser med omdeling.
Pris: 75,00 kr. inkl. moms.
2-4 dages levering i hele Danmark.

FORTRYDELSE

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare. Eller 14 dage efter du får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved enten at sende en mail på info@wileyx.eu eller ringe på telefon +45 96 93 00 45. Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen, som er vedhæftet din ordrebekræftelse. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig besked om dette.

RETURNERING

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

VARENS STAND, NÅR DU SENDER DEN RETUR

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os tilbage. Her skal du anvende fortrydelsesformularen der er vedhæftet din ordrebekræftelse. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg, af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.


HVIS DU FORTRYDER KØBET, SKAL VAREN SENDES TIL
Wiley X EMEA LLC
Søndergade 8-10
7570 Vemb, Danmark

Det er ikke muligt at aflevere varen på adressen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden porto eller lignende.

REKLAMATIONSRET

Købelovens regler vedrørende mangler er gældende ved varekøb.

Når du handler som forbruger på wileyx.eu har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationsretten kan dog blive begrænset af varens naturlige holdbarhed. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere rettidigt efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.


LIGHT ADJUSTING – FARVESKIFTENDE GLAS
Ved køb af light adjusting/farveskiftende glas er reklamationsretten 24 måneder ved korrekt opbevaring. Reklamationsretten kan dog blive begrænset af varens naturlige holdbarhed. Korrekt opbevaring betyder, at briller med farveskiftende glas skal i et etui og ikke udsættes for UV påvirkninger når den ikke er i brug.


RETURNERING
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi anbefaler at sende pakken via anbefalet brev eller via et firma, som understøtter track and trace system – for at vide om den pågældende pakke er blevet leveret til vores hovedkontor.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.


VAREN SENDES TIL
Wiley X EMEA LLC
Søndergade 8-10
7570 Vemb, Danmark

PERSONDATAPOLITIK

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Wiley X EMEA LLC og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Web- og grafisk afdeling hos Wiley X EMEA er dataansvarlig.

Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.

Som registreret hos Wiley X EMEA LLC har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til hp@wileyx.eu

KLAGEADGANG

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Wiley X kundeservice på telefon +45 96 93 00 45. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

CENTER FOR KLAGELØSNING
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Fortrydelsesformularen bliver vedhæftet din ordrebekræftelse.
Handelsbetingelser er senest opdateret den 26-05-2016

 

Om Wiley X

I tre årtier har Wiley X været en stolt familie- og krigsveteranejet virksomhed. Som en af de førende producenter indenfor optisk teknologi, eksisterer Wiley X fordi de anerkender at nutidens livsstil udgør en konstant trussel mod øjnene. Alle Wiley X produkter udsættes for adskillige krævende tests for at kunne blive certificeret til EN.166 og ANSI Z87-1 – faktisk er Wiley X det eneste solbrillemærke i verden, hvis komplette kollektion er certificeret i henhold til EN.166 og ANSI Z87-1. Derudover har alle ballistiske brillemodeller også bestået militærets kraftige ballistiske anslagstest.



© 2017 Wiley X, Inc.

WILEY X EUROPE LLC   |   SØNDERGADE 8-10   |   7570 VEMB   |   + 45 96 93 00 45   |   info@wileyx.eu
0